Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Stenhuggersvend modtager Haandværkerforeningens Bronzemedalje

Jesper Cal-Johan Hössung der har stået i lære hos Stenhuggermester Stig Andersen, Raadvad Stenhuggeri, bestod i marts sin svendeprøve med bronze.

Pressemeddelelse

Han er derfor indstillet til at modtage Haandværkerforeningens Bronzemedalje og fik denne overrakt ved en festlig lejlighed på Københavns Rådhus den 31. maj, hvor også Hendes Majestæt Dronning Margrethe var til stede.

For at få tildelt Haandværkerforeningens sølv- eller bronzemedalje for særdeles veludført svendeprøve, kræves det at vedkommende svend på ære erklærer personligt at have udført svendestykket, at svendestykket efter anbefaling af fagets svendeprøvekommision er indstillet til hhv. sølv eller bronzemedalje af det pågældende fags mesterorganisation og at svendestykket til enhver tid må betragtes som et stykke håndværksarbejde, der gør sig fortjent til betegnelsen ”særdeles veludført”.

Ved samme lejlighed modtog Jesper også Stenhuggerlaugets eget legat på 5000 kr. der gives til svende, som opnår enten bronze eller sølv ved svendeprøven.

Ole Grage, Stenhuggerlaugets Oldermand; ”det er vigtigt for Stenhuggerlauget i Danmark, at fagets stolte traditioner holdes i hævd. Jespers svendestykke er håndværksmæssigt arbejde på meget højt niveau, og det er en glæde og en fornøjelse at tildele ham laugets legat for den flotte præstation”. Vi ønsker ham et stort tillykke. 

Jesper Cal-Johan Hössung og Ole Grage, Oldermand