Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ny tendens: Københavnerne vælgere oftere skov eller hav som sidste hvilested

Enten har københavnerne ikke besluttet, hvordan deres sidste rejse skal ende, eller også vælger de at slutte den i en skov eller til havs. Næsten hver femte københavner vil nemlig bisættes ved et specifikt træ i en skov eller have spredt deres aske ud over havet. Det viser en ny undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri.

Alternative begravelsesformer bliver mere og mere populært blandt danskerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af begravelser og bisættelser uden præstelig medvirken er mere end fordoblet siden 2006. Nu viser en ny undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri, at næsten en femtedel af københavnerne (18,3 procent) vil bisættes ved et specifikt træ i en skov eller have spredt deres aske ud over havet eller lignende.

– Skovbegravelser og askespredninger er ofte forbundet med ønsket om en personlig og unik afsked. Hvis det er tilfældet, er det efter min mening en fin måde at slutte den sidste rejse. Men det er vigtigt, at vi fortæller vores pårørende om vores ønsker til en alternativ begravelse. Jeg oplever, at flere og flere pårørende fortryder, at de har fravalgt et kendt gravsted til deres kære. Derfor henvender de sig og beder om at få et gravsted, der kan genkalde minderne om den, de har mistet. Det bekræfter mig i, at det er vigtigt, at vi taler med vores familie om det, inden det er for sent, så de ikke bliver skuffet eller fortryder valget om en alternativ begravelse, siger oldermand i Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri, Ole Grage, der er indehaver af E. Nielsen Mekaniske Stenhuggeri i Hvidovre.

Københavnerne skal tale mere om døden
Fire ud af ti københavnerne (40,2 procent) har ikke talt med deres familie eller venner om, hvordan de ønsker, at deres egen begravelse eller bisættelse skal foregå, viser Stenhuggerlaugets undersøgelse. Faktisk har endnu flere københavnere (43 procent) slet ikke taget stilling til det sidste hvilested eller også overlader de beslutningen til deres pårørende.

– Vi oplever ofte, at efterladte er frustrerede over, at de ikke ved, hvordan de skal begrave eller bisætte den, de har mistet. Når en person går bort, bliver de pårørende afkrævet nogle hurtige og svære beslutninger i en sårbar situation. Hvis de på forhånd havde taget snakken med deres kære, kunne det lette presset på dem. Desuden vil de pårørende være afklaret med valget, så de ikke senere fortryder, siger Ole Grage.

Københavnerne har behov for et mindested
Næsten en tredjedel (31,4 procent) af københavnerne vil vælge et kendt gravsted, som deres kæres sidste hvilested, hvis de ikke selv har taget stilling. Ifølge Ole Grage kan et kendt gravsted hjælpe til at bearbejde sorgen efter at have mistet.

– For mange af os giver det mening at have et sted, hvor vi kan komme og mindes vores kære. Det har også værdi, at vi kan komme og fortælle den afdøde om det liv, som vi lever i dag. Tæt på halvdelen af københavnerne (44,2 procent) besøger deres afdøde kære på kirkegården minimum en gang om året. Det vidner om, at de efterladte gerne vil have et mindested, hvor de kan bearbejde sorgen over at have mistet deres kære. Derfor er det vigtigt, at vi snakker med vores kære, hvis vi har ønsker om en alternativ begravelse, så vi stadig kan imødekomme de efterladtes ønske om et mindested, siger Ole Grage. 


Undersøgelsen er gennemført af A&B Analyse for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri. Data er indsamlet i perioden den 16. – 21.maj 2019 via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget i et Danmarkspanel med et repræsentativt udsnit af befolkningen.1.022 personer har deltaget i undersøgelsen.

De anvendte resultater findes i undersøgelsen af A&B Analyse på side 8-9, 14-15, 22-23, 26-27.

Download undersøgelsen.

Artiklen blev bragt på TV2 Lorry den 12. september

Læs artikel på TV2 Lorry.